Religion ritualer
- Forklar følgende begreber:
Myte: Det udsiger om noget om situationer og hændelser, som intet menneske kan vide noget om.
Ritual og dets tre planer: En traditionsbestemt og reguleret handling som har til formål at etablere kontakt til ”den anden verden”.
- Det rituelle plan: Selve ritualhandlingen og den konkrete situation, hvori den udføres.
- Det mytiske plan: De mystiske forbilleder, som ritualhandlingen eller situationen identificeres med.
- Virkningens plan: ritualhandlingens mål og ønskede virkning med ritualet fx indvielse, beskyttelse eller fornyelse.
- Overgangsritual og dets tre faser: Beskriv de tre faser:
- Sakralisering/udskillelse: Forberedelse til mødet med hellige kræfter – Fysisk og social udskillelse – Tab af identitet – Tabuer omkring adfærd
- Den liminale fase/”grænselandet”: Man er intet/ingen
- Inkorporationsfasen/indlemmelse: Man er kommet igennem det hele og har nu en ny identitet, bedre end før, voksen, status.
Offer: Man brugte et offer til at skabe kontakt til den guddommelige verden. Ved at ofre skaber man forbindelse imellem den guddommelige og menneskelige verden.
- A) det mytiske plan: Du skal finde den mytiske baggrund for ritualet om den jødiske omskærelse. Læs KILDE 2, som er en tekst fra Torahen/Det gamle testamente.
- Hvem ‘laver’ ritualet omskærelse?
Gud og Abraham
- Hvorfor skal Abraham/jøderne omskæres?
Fordi det skal være tegn på pagten mellem Gud og Abraham.
Læs nu kilde 1 og find der hvor der refereres til kilde 2: ”Omskærelse er en jødisk identitetsmarkør, som har rod i Det Gamle Testamente, hvor Abraham og Gud indgår en pagt om at omskære drengebørn.”
- Hvorfor vil forældrene i kilde 1, lade deres barn omskære?
De vil lade deres barn omskære for at undgå at barnet ikke betragtes som Jøde og bliver mobbet af andre børn når de hjemvender til Israel.
- B) Analyser ritualet som et overgangsritual. Find og marker i teksten de tre faser (udskillelse, liminale og inkorporations fasen) i kildetekst 1.
Omskærelse er en jødisk identitetsmarkør, som har rod i Det Gamle Testamente, hvor Abraham og Gud indgår en pagt om at omskære drengebørn. Tidligere overrabbiner Bent Lexner fortæller om omskærelsens betydning for jøder i bogen “Det gælder dit liv”.
Et snit for livet
Den lille dreng er otte dage gammel, og om et øjeblik skal han føres ind i den jødiske pagt. Han klynker lidt. Måske fordi han kan mærke, at hans mor, 29-årige Julia, er nervøs. Hun holder fast om barnet, mens tårerne løber ned ad hendes kinder: ”Jeg bryder mig ikke om omskærelse. Men jeg bryder mig endnu mindre om, at han skal blive mobbet af andre jødiske børn, når han bliver større, fordi han er anderledes,” siger hun.
Omskærelse som en jødisk identitetsmarkør
Julia og hendes mand, Shay, er israelske statsborgere og har boet og arbejdet i København i to år. De er ikke religiøse, men de vil være sikre på, at deres dreng opfattes som jøde, den dag de vender hjem til Israel. ”Omskærelse er en identitetsmarkør,” siger Shay.
Familie og venner fylder stuen i lejligheden i det indre København, og på sofabordet er der dækket op med kager, vindruer, kaffe og te. På spisebordet ligger en hvid dug. Den læge, der skal tilse omskærelsen, er også ankommet.
Bent Lexner har taget sin hvide kittel på, og Julia rækker ham barnet, inden hun hastigt forsvinder ind i soveværelset sammen med sin mor. De bryder sig ikke om at overvære omskærelsen. Forinden er der påført bedøvende salve på barnets penis. Barnets bedstefar får overrakt barnet og sætter sig på spisebordet med barnet i favnen. Ved siden af ham på et klæde ligger to aflange knive, sølvklemmer og gazebind.
Shay gentager efter Bent Lexner på hebraisk: ”Lovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge, som har helliget os ved dine bud og befalet os at føre dette barn ind i pagten, som du sluttede med vor fader Abraham.”Shay står tæt ved siden af sin svigerfar og barnet, mens selve omskærelsen foregår: Bent Lexner skubber barnets forhud frem og lægger et tværsnit ned i forhuden. Han sætter en sølvklemme på spidsen af penis og lægger derefter et vandret snit, der skærer forhuden af. Barnet skriger, og det bløder en smule.Bent Lexner lægger med hurtige bevægelser en bandage. Han velsigner barnet og siger barnets navn: Itai.
”Mazeltov!”, tillykke, lyder det, og der omfavnes og kysses. Julia dukker op fra soveværelset og får overrakt sin dreng. ”Endelig er det overstået,” hvisker hun
